Logo

Som markedets totalleverandør tilbyder Vink Plast dig adgang bearbejdning af plast i form af klipning, opskæring og spåntagende bearbejdning - som f.eks. drejning og fræsning - af plast. Alt sammen efter dine specifikationer eller som totalløsninger - også hvor der indgår produktionsprocesser, vi ikke selv behersker til at lave specifikke plastemner - f.eks. plastglidelejer, plastbøsninger og andre plastemner - der planlægges, udformes, testes og produceres i tæt samarbejde med dig og vores underleverandører.

Vores produktion har i årevis forfinet vores plastbearbejdningsprocesser og samtidig inkorporeret den nyeste teknologi på markedet - f.eks. avanceret opmåling af emner i plast og metal og robotteknologi. Ved at optimere vores plastbearbejdning og indskrænke antallet af underleverandører, er det således dig - vores kunde - der nyder godt af disse fordele.

Vink Plast kræver at alle vores leverandører og underleverandører honorerer de kvalitetskrav, der stilles via vores ISO 9001 certificering. Hertil kommer - alt efter hvilket hovedområde man beskæftiger sig indenfor - et væld af andre krav til såvel anvendelse som til holdbarhed samt miljøpåvirkninger. Dette kan du læse mere om under "Miljø og certificering".