Logo

PPS (Techtron®) rundstænger

PPS – polyphenylensulfid – er en delkrystallinsk polymer. PPS har stor styrke og stivhed. Det leveres normalt i glasfiberfyldt kvalitet og en af de mest kendte typer er Techtron®. Techtron® HPV PPS er en forstærket, selvsmørende kvalitet med en høj stivhed og styrke. Materialet er specielt udviklet til glidelejer, bøsninger og andre bevægelige maskindele. Materialet lukker på fremragende vis det gab der er mellem standard termoplastiske materialer (PA, POM og PETP) og de mere avancerede materialer (PBI, PAI og PEEK), det for såvel egenskaber som prisforhold.

Techtron HPV PPS kombinerer på meget højt niveau egenskaber som slidstyrke, bæreevne og dimensionsstabilitet samtidig med, at materialet kan udsættes for kemikalier og miljøer med høje temperaturer. Det finder sin anvendelse hvor POM, PA, PETP, PEI og PSU ikke slår til eller i de tilfælde, hvor der ved anvendelse af PI, PEEK og PAI vil være tale om ”overengineering” og dermed en økonomisk ukorrekt løsning. Ovenstående egenskaber kombineret med en fremragende kemikalieresistens, skaber adskillige anvendelsesmuligheder for Techtron HPV PPS indenfor stort set alle industrigrene, det være sig industrielle ovne til fødevareproduktion, kemisk procesudstyr eller elektrisk isolerende systemer.

Særligt om PPS:

PPS er meget velegnet til sprøjtestøbning. Materialet har gode dielektriske egenskaber og anvendes bl.a. til kontakter, relækomponenter, sokler og andre elektriske komponenter. PPS modstår en lang række aggressive kemikalier og bliver således bl.a. anvendt til pumpedele, varmeskjolde, målere, kølesystemer og generatordele. PPS er særligt egnet til: 

  • Dele til kemisk procesudstyr (pumper, ventiler og kompressorkomponenter)
  • Dele til autoklaverings- og tørringsovne
  • Komponenter til elektronikindustrien (f.eks. temperaturbestandige isolatorer)
  • Komponenter i fødevareindustrien hvor smøring er umulig eller meget vanskelig

Det har:

  • Særdeles høj maximalt tilladelig driftstemperatur i luft (220°C kontinuerligt og op til 260°C i korte perioder)
  • Høj mekanisk styrke, stivhed og hårdhed – også ved stigende temperaturer
  • God kemikalie- og hydrolyseresistens
  • Glimrende slid- og friktionsegenskaber
  • God dimensionsstabilitet
  • Ekstremt modstandsdygtig overfor radioaktiv stråling – gamma- og røntgenstråler
  • God UV-resistens
  • Lav selvantændelighed
  • Gode elektriske og dielektriske egenskaber

Techtron HPV PPS bør ikke anvendes i forbindelse med:

  • Stærkt oxiderede medier
  • Stærke mineralsyrer
Vil du vide mere om PPS?