Logo

PVDF (Symalit®) plader, rundstænger, rør og folier

PVDF - eller polyvinylidene difluoride - har p.g.a. sine kemiske og fysiske egenskaber et meget bredt anvendelsesområde. PVDF anvendes hovedsageligt, hvor der stilles krav til en kombination af høj kemikalieresistens, mekanisk styrke og termiske belastninger. Ofte anvendes PVDF som ”lining” til indvendig beskyttelse i beholdere af glasforstærket polyester eller stål.

Typiske anvendelser i en række kemiske, petrokemiske og farmaceutiske industrier, samt i fødevare-, papir- og galvanoindustrier er som rør, fittings, ventiler, varmevekslere, tandhjul, lejer, bøsninger samt pumpehuse og løbehjul. I elektronikindustrien anvendes PVDF bl.a. som film og plader i kondensatorer, dele i trykte kredsløb, rør, tanke, ventiler, pumper, understøtninger etc. samt ved fremstilling af microchips og trykte kredsløb.

Særligt om PVDF:

PVDF kendetegnes ved en kombination af en række fremragende egenskaber og specielt:

  • Høj kemikalieresistens
  • Meget stor renhed i materialet
  • Gode mekaniske egenskaber (styrke, stivhed etc.)
  • Stor slidstyrke og gode friktionsegenskaber
  • Stor ældningsresistens
  • Høj termisk stabilitet
  • Tåler UV- og gammastråler
  • Meget fine dielektriske egenskaber
  • Kan svejses

PVDF bør anvendes med varsomhed ved:

  • Kemiske angreb sammen med UV-lys
  • Medier der indeholder NaOH eller frit Cl.
Vil du vide mere om PVDF?