Logo

Perspex® akrylplader (PMMA)

UV- og vejrstabilitet, høj transparens, god slagstyrke og en bred vifte af farver. Perspex® akryl er en af reklamebranchens foretrukne materialer p.g.a. dets mange fordele overfor eksempelvis glas. Akryl kan skæres med vand, laser og almindelige værktøjer. Det kan formes på utallige måder. Der kan graveres i det, trykkes på det, og det kan limes og svejses – kort sagt: Perspex® akryl giver et væld af muligheder i en verden, hvor ”synlighed” til stadighed bliver vigtigere…

Støbte kvaliteter:

Perspex® Støbt: Leveres i klar samt en meget bred farvevifte, herunder translucent, gennemfarvet.

Perspex® Spectrum LED: Støbt kvalitet som er specielt udviklet til LED applikationer. Dets optiske egenskaber er specielt tilpasset.

Perspex® Secret sign: En støbt kvalitet specielt udviklet til skilte som arbejder 24/7. Når skiltet er uoplyst i dagtimerne, optræder det i materialets originale farve. Om natten, når lyskilden tændes og lyset projiceres gennem det translucente akryl materiale, vil skilt eller logo optræde helt hvidt. Perspex® Secret kan leveres i flere farver.

Perspex® Frost: En støbt kvalitet med to matte og alligevel silkeglatte overflader. Transmitterer og spreder lys. Finder stor anvendelse til stærke og alligevel elegante displays, møbler, stande og skilte. Kan formes ved temperaturer op til 200° C uden at miste den matte overflade.

Perspex® S-Lux og G-Lux: En støbt akryl plade som er en sand symfoni for øjet. Er specielt udviklet til anvendelse i displays, møbler, interiørdele og lignende applikationer. Der tilbydes fem flotte farver (transparent rød, blå, gul, orange og grøn) med en fantastisk effekt – en speciel farveeffekt på kanten, som fremtræder blålig eller grålilla afhængig af belysningen.

Perspex® Flourescent: Nærmest selvlysende akrylplader i flere forskellige farver. Perfekt når der skal være fuld farveeffekt på skilteløsningerne.

Perspex® Naturals: Pladerne der imiterer naturlige farver som sten eller træ. Giver et klassisk tidløst look med en mat overflade.

Perspex® Sweet Pastels: "Sjove" farver der giver et levende og glad indtryk. Når der skal fuld fart på farverne med en side som glossy og en side frostet.

Ekstruderet (XT) akryl

Perspex® XT: Ekstruderet kvalitet. Leveres i klar samt en bred farvevifte.

Perspex® Slagfast: Ekstruderet kvalitet. Modificeret og er ekstra slagfast. Leveres i klar og opal.

VINK® Akrylspejl: Kvalitets akrylspejle i høj kvalitet herunder sølv- , guld- , bronze- , og grå spejloverflader.

Vil du vide mere om Perspex akryl?