Om Vink Plast

Vink Plast er Danmarks førende leverandør af plasthalvfabrikata og færdige plastkomponenter. Vi er en del af en global organisation kaldet Plastics Family, som har selskaber i Canada, USA, Mexico, Chile, Australien, New Zealand, Kina og 21 europæiske lande.
I Randers har vi 14.000 m2 under tag og vi arbejder indenfor 4 hovedsegmenter
- Industri
- Byggeri
- Skilt og reklame
- Vind industri
I Danmark har vi fire forretningsenheder under samme CVR-nummer
- Vink Plast, Randers – distribution af plasthalvfabrikata og spåntagende bearbejdning af færdige plastkomponenter
- Vink Moulding, Lystrup – fremstilling af vakuumformede plastemner
- CK Produktion, Billund – sprøjtestøbning af plastkomponenter
- Duka Ventilation, Laurbjerg – distribution af Duka Ventilationssystemer




Vink Plasts vision, mission og værdier
Vision
Vi vil være den foretrukne leverandør af plast og plastbaserede løsninger i Danmark. Vi vil altid være nr. 1.
Mission
Vi skaber værdi for vores interessenter - kunder, leverandører, medarbejdere, ejere og øvrige interessenter.
Værdier
Vi efterlever vores mission og når vores vision gennem værdierne: Vilje, Involvering, Nytænkning og Kvalitet.
Organisation
Værdier skabes af mennesker. Jo mere veluddannet, erfaren og motiveret en organisation er, jo større værdier kan den skabe for kunderne. Hos Vink arbejder vi med en markedsorienteret strategi. Det betyder, at vores kendskabsgrad til de segmenter/kunder vi arbejder med, skal være meget detaljeret.
Når vore medarbejdere spørger meget ved besøg eller ved telefonsamtaler, er det med andre ord ikke for at snage, men for at opnå en stor viden om kunder, marked og slutprodukter, så de kan blive endnu mere værdiskabende for vore kunder.
Historien om Vink Plast
Den 1. september 1954 blev enkeltmandsvirksomheden Vink grundlagt af forretningsmanden M.A. Vink, som startede aktiviteterne i familiens hjem i Oosterbeek. I første omgang foregik al salg af plastrør og -fittings direkte fra ladet af hans lastbil. På rigtig pionérvis lagde M.A. Vink dermed al sin tid og energi i at overbevise omverdenen om alle plastens fordele, og i maj 1964 kunne han høste frugterne af alle sine anstrengelser og slå dørene op for M.A. Vink Kunststoffen N.V. i den hollandske by Arnhem.
Hermed slog det unge firma sit kommercielle værd fast, og viste yderligere sit mod ved at tilføje ordet ”Kunststoffen” (plast) i firmaets navn, hvorved der ikke herskede tvivl om, hvad firmaets speciale var. Sortimentet bestod først af plastrør og fittings og blev senere udvidet til også at omfatte andre typer plasthalvfabrikata. Desværre omkom M.A. Vink i et tragisk biluheld allerede i 1965 og oplevede derfor aldrig, hvordan hans familie videreudviklede firmaet til det Vink, vi kender i dag.
I slutningen af 60’erne forgrenede Vink sig internationalt. Fra at være en lille virksomhed har Vink i en alder af over 40 år omkring 1000 medarbejdere og er etableret i 15 europæiske lande.
Vink har lige siden sin grundlæggelse haft ry for at være en kundeorienteret organisation, der ikke kun fokuserer på at tilbyde plastmaterialer, men også på at have kvalificerede medarbejdere, der sikrer den korrekte kundespecifikke rådgivning. Kvaliteter, som igennem årene har bidraget til vore kunders succes.
Vink Plast i Danmark blev etableret i 1968 – dog dengang med et andet navn – og blev i 1994 opkøbt og gjort til en del af Vink Gruppen.
I 2009 blev Vink Gruppen solgt til Edmundson Distribution Limited, der umiddelbart efter tog navneforandring til ”Vink Holdings Ltd.”, der ud over Vink Gruppen også ejer Amari i UK. I 2011 (d. 19. august) tager Vink navneforandring til Vink Plast.
I oktober 2014 opkøber Vink Plast firmaet DD Plast i Lystrup og udbygger dermed kapaciteten i forhold til at kunne lave sprøjtestøbning- og vakuumformning af plast. DD Plast skifter i 2019 navn til Vink Moulding og er herefter – også i navn – en del af Vink familien.
Pr. 1 november 2022 overtager Vink Plast samtlige aktiviteter i CK Produktion A/S, Billund. CK Produktion er etableret i 1978 udviklede sig siden til en veldrevet sprøjtestøbningsvirksomhed. Virksomheden kører videre under eget navn med fokus kun på sprøjtestøbning, mens fokus på vakuumformning fremover fortsættes hos Vink Moulding i Lystrup.
En del af verdens største netværk af plastleverandører



