PTFE plast

rundstænger, rør, plader og folier

PTFE forhandlet af Vink som Flurosint® - med det kemiske navn polytetrafluoroetylen - anvendes først og fremmest, hvor der er behov for et temperaturbestandig materiale eller et materiale med exceptionel kemikalieresistens. Disse egenskaber kombineret med de velkendte slip- og lavfriktionsegenskaber gør, at PTFE materialerne typisk anvendes som bøsninger, pakninger, membraner, glideelementer o.l. i mekaniske konstruktioner. På grund af materialernes fremragende elektriske og dielektriske egenskaber samt temperatur- og ældningsbestandighed, anvendes PTFE materialerne i stor udstrækning hvor andre materialer ikke længere slår til.

Flere typer at vælge imellem

Fluorosint® 500 er en kvalitet som er forstærket med et syntetisk tilsætningsstof. Materialet er kendt for sine enestående kemiske egenskaber og hydrolyseresistens samtidig med, at materialet har særdeles gode mekaniske og glidemæssige egenskaber. I forhold til uforstærket PTFE er Fluorosint® 500 ni gange mere modstandsdygtig overfor deformation under belastning. Materialets lineære termiske udvidelseskoefficient ligger meget tæt op ad værdien for aluminium og er 1/5 af udvidelseskoefficienten for ren PTFE, hvilket ofte eliminerer tilpasnings- og monteringsproblemer. Flourosint® 500 er væsentlig hårdere end ren PTFE og har bedre slid- og friktionsegenskaber. Desuden virker Fluorosint® 500 ikke slidende på langt de fleste modglideflader. En anden Fluorosint® kvalitet – Fluorosint® 207 – opfylder det amerikanske FDA regulativ om plastmaterialers anvendelse i kontakt med fødevarer. Fluorosint® er særdeles anvendt indenfor fødevare- og medicinalindustrien.

Særligt om PTFE:

  • Gunstige friktionsegenskaber
  • Nærmest universel kemikaliebestandighed
  • Høj termisk bestandighed
  • Ringe vedhæftning (adhesion), lav friktionskoefficient
  • Fremragende elektriske og dielektriske egenskaber
  • Bestandighed mod spændingskorrosion
  • Vejrbestandighed (UV-stråling)
  • Bemærk dog ved PTFE: Slidstyrken er ikke god og den mekanisk styrke er begrænset. Koldflydning er udpræget

Vil du vide mere om PTFE?