PP plast (polypropylen)

plader, rør og rundstænger

PP (polypropylen) er et prisbilligt materiale, som der findes mange anvendelsesmuligheder for. PP er bestandigt over for væsker og opløsningsmidler og de fleste kemikalier, hvilket gør det specielt anvendeligt indenfor den kemiske industri og levnedsmiddelindustrien blandt andet til rørsystemer, kar, beholdere, filtre, pumpedele samt emner som autoklaveres.

PP kan det meste

PP er et delkrystalinsk materiale, som er resistent i forhold til de fleste kemikalier og praktisk taget ikke optager vand. Det er elektrisk isolerende, hvilket åbner op for mange applikationer indenfor elektronik- og maskinindustrien. PP kan også svejses og indgå i applikationer med andre plasttyper til f.eks. fremstilling af vandtanke og renseanlæg for vand. Bemærk dog at PP angribes af stærke oxydationsmidler og at det ikke egner sig til emner der udsættes for slid. Samtidig mister PP meget af sin stivhed med stigende temperaturer.

Kendte PP plasttyper fra Vink Plast inkluderer PP DWU, PP DWST og AlphaPlus®

Særligt om PP:

  • Høj kemisk resistens
  • Tåler varmtvand & meget lav fugoptagelse
  • Høj elektrisk isolation
  • Lav vægtfylde
  • Høj udmattelsesstyrke & slagstyrke
  • God svejseevne & hydrolyseresistent
  • Anvendelse bør dog undgås ved: Frostgrader (bliver skørt), koldflyder ved store mekaniske påvirkninger og angribes af UV-stråling ved udendørs anvendelse

Vil du vide mere om PP?