PC plast (polycarbonat)

plader, rundstænger og folier

PC kvaliteter i plade og folie/ film form forhandles eksklusivt af Vink under navnet Lexan™ polycarbonat / polykarbonat. Både Lexan™ pladerne samt PC i form af rundstænger, er kendetegnet ved deres ekstreme styrke. Plade programmet fra Vink Plast indeholder:

  • Lexan™ PC 9030 – indendørs kvalitet
  • Lexan™  PC Exell tm – udendørs kvalitet
  • Lexan™ PC Margard tm – udendørs kvalitet som er ridsefast

Polycarbonat er "klassens hårde dreng"

PC anvendes som plader til klar sikkerhedsafskærmning omkring maskiner og arbejdspladser samt i førerhuse. Tilsvarende anvendes plader til tyverisikring af ruder i forretninger, og i banker anvendes de desuden til brudsikker afskærmninger. PC findes med ekstra ridsefast overflade. PC plader kan varmformes til skilte, skærme, kabinetter eller lignende, hvor stor slagstyrke er et krav. PC-rør bruges til vand- eller olie-standsglas, som skal holde til stort tryk og andre hårde påvirkninger. PC rundstænger bearbejdes til emner, der udsættes for store påvirkninger, og som skal være transparente. Inden for byggeindustrien anvendes polycarbonat dobbeltplader, der i kraft af den høje materialestyrke kan fremstilles særdeles tyndvæggede med lav vægt og god varmeisolering. Dobbeltplader finder anvendelse i ovenlys, shedlys og lysbånd samt overdækkede terrasser og drivhuse. Som halvfabrikata er det især som plader, man anvender polycarbonat, men i masseproduktion anvendes der mange polycarbonatemner, som er fremstillet ved sprøjtestøbning eller ekstrudering.

Særligt om PC:

  • Ekstrem høj slagsejhed, selv ved lave temperaturer
  • Dimensionsstabilt og varmebestandigt materiale
  • God stivhed og kryberesistens
  • Høj lysgennemgang - transparens
  • Høj elektrisk isoleringsevne
  • Muligheder for at sprøjtestøbe & vakuumforme
  • Findes i flere farvevarianter
  • Men anvend ikke materialet: I vand over 60°C vedvarende samt i oxyderende medier og en lang række kulbrinter (opløsningsmidler)

Vink Plast har rettighederne til at markedsføre og sælge Lexan™, Makrolon®, Thermoclear™, Gepax™ og Lexgard™. 

Vil du vide mere om PC?