Med 5-aksede CNC-fræsere, avancerede drejecentre
og robotstyret fræsning garanterer vi fuld ensartethed
– selv ved de mest komplekse geometrier.
Effektivitet og ensartethed med automatisering
Robot-teknologien, som vi gør brug af, er velegnet til større serier af emner på op til 1000-2000 og derudover. Robotten arbejder hurtig og effektivt, når først den er programmeret, og det giver en mere konkurrencedygtig pris og sørger samtidig for høj ensarthed af emnerne.
Kvalitetskontrol
I vores målerum har vi avanceret måleudstyr til at foretage en systematisk og præcis kontrol af plastemnernes tolerancer.
Gravering af emner
Vink Plast tilbyder gravering af batchnummer eller andet vectorbaserede indhold som eksempelvis logo. Det bliver især brugt i forbindelse med sporbarhed i fødevareindustrien.
Afgratning
Plastemner, der har brug for en ekstra finpudsning og efterbehandling, kommer en tur forbi vores afgratningsrum i bearbejdningen, hvor vores medarbejdere sørger for at emnerne lever op til den forventede kvalitet.
Emner, der for eksempel skal bruges i medicinalindustrien eller hos fødevarevirksomheder, skal være helt spånfri og selv små furer i plastemnet bliver fjernet, så emnerne er helt spejlblanke og glatte, som det er påkrævet i disse industrier.
