PVC Plast Kendt og alsidig plasttype
Fremragende kemisk resistens
Sejt og stærkt plastmateriale
Special kvaliteter med flere fordele

Hvad er PVC plast?

PVC – polyvinylchlorid – er en af de mest kendte plasttyper overhovedet. Samtidig findes det i en lang række kvaliteter både i ren form, men også samtidig som kompositmaterialer, hvor det kombinerer PVCs fordele med egenskaberne fra andre plasttyper.

PVC (hård) anvendes normalt til vandbehandlings- eller kemiske anlæg i form af rør, fittings, armaturer eller plader, der er forarbejdet til kar, beholdere eller ventilationssystemer. Opskummet PVC til lignende anvendelser men hvor lavere vægt er ønsket.

Klar PVC (PVC-glas) bruges som rudemateriale eller til formede emner.

Slagfast PVC (PVC-TF) bruges til talrige anvendelser såsom afskærmning, beholdere, instrumentpaneler og i formet udførelse til maskinskærme, kabinetter og meget andet.

 

Materialekvaliteter

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du ikke finder svaret her, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os

PVC er svært antændeligt og selvslukkende i henhold til DIN 4102 og UL 94 V-0. Antændelsestemperaturen er ca. 390°C. Ved forbrænding frigøres chlorbrinte, der ved forbindelse med luftens vandindhold danner saltsyre. Flammen er gul med grøn kerne og rygende. Gassens reaktion er sur

Vink Plast har 1 PVC produkt som er godkendt
til direkte kontakt med fødevarer. PVC flex i
lameller og plader. Disse leveres som FKM kvaliteter og med overensstemmelseserklæring.

PVC er bestandigt over for mange kemikalier og har ringe tendens til spændingskorrosion. Dette gælder for saltopløsninger, fortyndede og delvis også koncentrerede syrer og baser, upolære opløsningsmidler, benzin, olier, fedt og alkoholer.

Derimod er PVC ikke modstandsdygtig over for estere, ketoner, aromatiske kulbrinter og benzol.

Som opløsningsmiddel kan anvendes tetrahydrofuran og cyclohexanon. Syrer som olieholdig svovlsyre og koncentreret salpetersyre er ligeledes ødelæggende for PVC.

PVC kan svejses med alle kendte svejsemetoder. Varmluftsvejsning er det mest almindelige for hård PVC, og materialet er meget nemt og hurtigt at arbejde med. Med en korrekt udført svejsning kan der opnås meget stor styrke. Højfrekvens-svejsning kan anvendes i specialiseret
produktion.

Det anbefales at rengøre PVC-GLAS med en let sæbe opløsning, alkoholer eller petroleumsæter afhængig af hvor snavsede pladerne er. Der må under ingen omstændigheder rengøres med opløsninger af f.eks. acetone, cyclohexanon,
tetrahydrofuran og methylenchlorid.

Opskummet PVC er en serie af PVC pladeprodukter som har det til fælles at der i produktionsfasen tilføres luft ind i pladerne. Det betyder at pladerne er noget lettere ved de forskellige gods tykkelser end solid PVC, hvilket kn være  en fordel i flere applikationer.

Vil du vide mere?

Kontaktformular - Industri

Privacy Preference Center