Historien om Vink Plast

Den 1. september 1954 blev enkeltmandsvirksomheden Vink grundlagt af forretningsmanden M.A. Vink, som startede aktiviteterne i familiens hjem i Oosterbeek. I første omgang foregik al salg af plastrør og -fittings direkte fra ladet af hans lastbil. På rigtig pionérvis lagde M.A. Vink dermed al sin tid og energi i at overbevise omverdenen om alle plastens fordele, og i maj 1964 kunne han høste frugterne af alle sine anstrengelser og slå dørene op for M.A. Vink Kunststoffen N.V. i den hollandske by Arnhem.
 
Hermed slog det unge firma sit kommercielle værd fast, og viste yderligere sit mod ved at tilføje ordet ”Kunststoffen” (plast) i firmaets navn, hvorved der ikke herskede tvivl om, hvad firmaets speciale var. Sortimentet bestod først af plastrør og fittings og blev senere udvidet til også at omfatte andre typer plasthalvfabrikata. Desværre omkom M.A. Vink i et tragisk biluheld allerede i 1965 og oplevede derfor aldrig, hvordan hans familie videreudviklede firmaet til det Vink, vi kender i dag.

I slutningen af 60'erne forgrenede Vink sig internationalt. Fra at være en lille virksomhed har Vink i en alder af over 40 år omkring 1000 medarbejdere og er etableret i 15 europæiske lande.

Vink har lige siden sin grundlæggelse haft ry for at være en kundeorienteret organisation, der ikke kun fokuserer på at tilbyde plastmaterialer, men også på at have kvalificerede medarbejdere, der sikrer den korrekte kundespecifikke rådgivning. Kvaliteter, som igennem årene har bidraget til vore kunders succes.

Vink Plast i Danmark blev etableret i 1968 - dog dengang med et andet navn - og blev i 1994 opkøbt og gjort til en del af Vink Gruppen.

I 2009 blev Vink Gruppen solgt til Edmundson Distribution Limited, der umiddelbart efter tog navneforandring til ”Vink Holdings Ltd.”, der ud over Vink Gruppen også ejer Amari i UK. I 2011 (d. 19. august) tager Vink navneforandring til Vink Plast.

I oktober 2014 opkøber Vink Plast firmaet DD Plast i Lystrup og udbygger dermed kapaciteten i forhold til at kunne lave sprøjtestøbning- og vakuumformning af plast. DD Plast skifter i 2019 navn til Vink Moulding og er herefter - også i navn - en del af Vink familien.

Pr. 1 november 2022 overtager Vink Plast  samtlige aktiviteter i CK Produktion A/S, Billund. CK Produktion er etableret i 1978 udviklede sig siden til en veldrevet sprøjtestøbningsvirksomhed. Virksomheden kører videre under eget navn med fokus kun på sprøjtestøbning, mens fokus på vakuumformning fremover fortsættes hos Vink Moulding i Lystrup.