Plast og Bisphenol A

Bisphenol A (BPA) er en kemisk forbindelse, der primært bruges som monomer (byggesten) i produktionen af polycarbonat plast og epoxyharpikser. Der er altså ikke tale om, at Bisphenol A er et tilsætningsstof. Når Bisphenol A er omformet til plast, bliver der en meget lille overskudsrest tilbage i plasten, der ikke har reageret som tilsigtet, og som i meget beskedent omfang, kan give afsmitning til fødevarer. 

Polycarbonat og epoxyharpikser anvendes i stort omfang i produkter beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, såsom emballage og beholdere. Der er meget strenge regler for hvor meget bisphenol-a og andre stoffer må smitte af fra  produkterne og over i fødevarerne.

Meget, meget små doser af BPA smitter af fra beholder over i indhold. Afsmitningsforholdet er 50 enheder pr. milliard, hvilket svarer til følgende regneeksempler: 
Beregnet ud fra det daglige indtag kan en voksen person indtage mad eller drikke fra 10.000 beholdere af polycarbonat eller emballager der er behandlet med epoxy, hver dag hele livet, og stadig ikke nå op på den mængde bisphenol A der giver anledning til forandringer i forsøgsdyr (ref. 1).

For børn i alderen 1-6 måneder er samme sikkerhedsfaktor 6000 svarende til at en baby skulle drikke 6000 liter væske af en sutteflaske om dagen (ref.1).
På den baggrund har EU´s videnskabelige komite for levnedsmidler konkluderet, at der ikke er nogen risiko ved at anvende polycarbonat eller epoxyharpikser i forbindelse med fødevarer.

Ref 1: EUs opdaterede risikovurdering af Bisphenol A fra april 2008