rundstænger og plader
PPS – polyphenylensulfid – er en delkrystallinsk polymer. PPS har stor styrke og stivhed. Det leveres normalt i glasfiberfyldt kvalitet og en af de mest kendte typer er Techtron®. Techtron® HPV PPS er en forstærket, selvsmørende kvalitet med en høj stivhed og styrke. Materialet er specielt udviklet til glidelejer, bøsninger og andre bevægelige maskindele. Materialet lukker på fremragende vis det gab der er mellem standard termoplastiske materialer (PA, POM og PETP) og de mere avancerede materialer (PBI, PAI og PEEK), det for såvel egenskaber som prisforhold.
Sortiment og dokumentation
Techtron® HPV PPS kombinerer på meget højt niveau egenskaber som slidstyrke, bæreevne og dimensionsstabilitet samtidig med, at materialet kan udsættes for kemikalier og miljøer med høje temperaturer. Det finder sin anvendelse hvor POM, PA, PETP, PEI og PSU ikke slår til eller i de tilfælde, hvor der ved anvendelse af PI, PEEK og PAI vil være tale om ”overengineering” (en økonomisk ukorrekt løsning). Ovenstående egenskaber kombineret med fremragende kemikalieresistens, skaber også muligheder for Techtron® HPV PPS indenfor stort set alle industrigrene til f.eks. industrielle ovne til fødevareproduktion, kemisk procesudstyr eller elektrisk isolerende systemer.
PPS er meget velegnet til sprøjtestøbning. Materialet har gode dielektriske egenskaber og anvendes bl.a. til kontakter, relækomponenter, sokler og andre elektriske komponenter. PPS modstår en lang række aggressive kemikalier og bliver således bl.a. anvendt til pumpedele, varmeskjolde, målere, kølesystemer og generatordele.
Vil du vide mere om PPS?