Daka er en virksomhed, der genanvender biologiske restprodukter fra landbruget og fødevareindustrien. Der er mange miljøkrav at leve op til, og derfor bruger Daka mange kræfter på at udvikle på deres løsninger.
I en af deres virksomheder i Randers bliver der udvundet fedt fra dyr, der senere skal bruges til at fremstille biodiesel. Daka bruger et særligt biofilter til at rense luften fra produktionen.
Biolfilteret består af otte store bede, hvor det største er 17x24 meter og over 1 meter højt. Bedene er fyldt med en stor masse af Leca, der bliver vandet mindst hver halve time for at sikre optimale forhold til nogle gavnlige bakterier, der nedbryder og omsætter luften fra produktionen.
PP-pladerne bliver svejset sammen. Leca-massen, der står for renseprocessen af luften, bliver sat tilbage på plads efter renoveringen er færdig.
Træ byttet ud med plast
Nu har Daka lavet endnu en forbedring til deres filter. Før blev der brugt træ til at holde på massen hele vejen rundt og imellem de otte bede. Nu er der blevet svejset PP (polypropylen) plader rundt om massen i stedet.
Regina Madsen, Environmental Worker hos Daka, fortæller hvorfor de har valgt PP til opgaven.
“Vi er i gang med at renovere filteret nu. Derfor skifter vi til plast, fordi det har en længere holdbarhed i miljøet i vores filter. Det er et stort arbejde at renovere filteret, derfor har vi valgt et materiale, der holder så lang tid som muligt,” siger hun.
Tætte afslutninger
Luften bliver ledt igennem filteret nedefra, og ren luft kommer op i rummet.
“Det skal slutte helt tæt, så luften bliver ledt den rigtige vej igennem massen, siger Regina Madsen bestemt.
"Den opgave løser PP meget godt. Det er let at arbejde med og vi kan svejse plasten sammen, så det slutter helt tæt," fortæller hun.
Forskellige typer af plast bliver ofte brugt som erstatning for metal eller i dette tilfælde træ.
“Træet, som vi brugte før, var købt ind til at kunne klare opgaven, men over lang tid kan det mørne. Det har vi løst nu”.
PP kan både holde til fugt men er også resistent overfor kemikalier. Det har derfor en god holdbarhed, selvom det både bliver udsat for fugt og kemiske forbindelser, der kan findes i procesluft fra biologisk produktion.
Dokumentation og leveringsprogram
Vil du vide mere om PP?