Volume Orange er en nystartet design- og møbelvirksomhed, der har brugt sit første leveår på at udvikle sit brand og deres første produkt - en reol lavet i genanvendt mat Green Cast® akryl fra Vink Plast.
“Vi er privilegerede over at have den verdensanerkendte designer Boris Berlin med meget tidligt på vores rejse. Det har uden sammenligning været det bedste, der er sket for Volume Orange i vores korte levetid. Der findes få møbeldesignere, der i samme grad som Boris konstant har genopfundet sig selv og har præget produktdesign og særligt møbelbranchen i en mere bæredygtig retning”, fortæller Volume Orange’s stifter, Anders Bodenhoff.
Volume Orange har sammen med Boris Berlin udviklet egne og sourcet andres materialer, der alle har haft det til fælles, at de er lavet ud af skrald. (”post-production & post-consumer waste”).
Boris Berlin modtog i 2022 en hædersydelse af Statens Kunstfond, der beskrev ham som "en af de mest innovative danske møbeldesignere i vores samtid."
Fandt det rigtige materiale
“Det var essentielt for os, at vores første produkt blev skabt ud af recirkuleret materiale. Vi havde en stålfast tro på, at man i 2022 kunne lave et æstetisk møbel ved at upcycle skrald – uden at gå på kompromis med æstetik, kvalitet, holdbarhed eller funktionalitet eller en grundlæggende rentabilitet. Vi fandt den genanvendte akryl og ramte et flot niveau på de beskrevne parametre”, siger Anders Bodenhoff.
Volume Orange reolsystem blev lanceret på Snedkernes Efterårsudstilling 2022 under navnet OBLIQUE Shelving.
En bæredygtig filosofi
Volume Orange er båret af en tro på, at de kan gøre tingene bedre – især på klimaområdet. Virksomheden håber, at forbrugerne vil følge med de brands, der tør at gøre op med status quo.
“Hvorfor skal alt produceres, samles og pakkes på forhånd i Kina for at blive sendt sammen med en masse andre hovedsageligt luftfyldte papkasser over verdenshavene til Europa og USA?”, spørger Anders Bodenhof.
Virksomhedens filosofi er, at vi skal indrette de globale produktioner efter fremtidens klode.
“Vi er stolte af at komme ud af den danske og skandinaviske arv for møbelproduktion i højeste kvalitet. Vi mener derfor, at det er mest nærliggende, at danske møbelproducenter bliver bannerfører for den nødvendige omstilling. Det bliver en lang og sej kamp, men den er meningsfyldt og forhåbentligt det hele værd”, siger Anders Bodenhof.
Dokumentation
Produktudvikling med otte principper
Volume Orange har udviklet programmet Planet Care. Det er otte principper, de bruger, når de mødes med designere og indleder en produktudvikling. Det har til formål at optimere måden, de skaber nye produkter - set fra et bæredygtigt perspektiv.
Principperne har defineret rammerne for OBLIQUE Shelving.
Resultatet er, at:
OBLIQUE Shelving kan nu leveres til de første kunder. Reolsystemet kan købes gennem deres webshop på https://volumeorange.com/
Vil du vide mere om Green Cast®?