Vi fejrer pokalsejren: 2.000 pokaler til tilskuerne

 

Det er ikke kun på banen, der er godt sammenspil. Vi er super glade for vores bidrag til fejringen af de lokale pokalmestre fra Randers FC. Gutterne vandt turneringen ved at besejre SønderjyskE 4-0 i Ceres Park den 13. maj. Da sejrherrerne igen var på grønsværen tilbage i Randers blev de hyldet af tilhængerne, der hævede 2000 lyseblå pokaler i vejret leveret i et samarbejde med printvirksomheden Nordic Digital Lab og Vink Plast.

Teamwork mellem sponsorer
 

Flere tusind skumpokaler med print kommer ikke af sig selv på så kort tid. Det kræver både materialer og arbejde.

Nordic Digital Lab, der ligesom Vink er sponsor hos Randers FC, skulle bruge materialer for at føre ideen ud i livet, så vi bidrog med 300 m² Vikupor skumplader, så de kunne komme i gang med arbejdet. Nordic Digital Labs maskiner kørte på højtryk i flere dage for at nå at lave både tryk og udskæring færdig til kampen.

Resultatet blev en mur af lyseblå pokaler på stadion til fejringen, og tilskuerne fik en sjov souvenir med hjem til minde om pokalsejren.

Kvalitet for pengene

Randers FC er kendt for at levere gode resultater med et beskedent budget. Det praler vi også gerne af.  Vikupor pladerne er utrolig gode at skære i og velegnede til print - uden at koste en formue.

Læs mere om vores opskummede plader til print og udskæring.

Fotokreditering: Jakob Lerche

Video fra Nordic Digital Lab