Rotationsstøbning

 

Vink Plast tilbyder rotationsstøbte plastløsninger. Formomkostningerne er relativt lave, hvorfor rotationsstøbning typisk anvendes til seriestørrelser på 200 stk. til 2000 stk./år.

Rotationsstøbning anvendes ofte til fremstilling af tanke, kar, kasser og containere. Alternativet er ofte svejste konstruktioner med mange dyre manuelle processer.


Fordele:

  • Kost-effektivt alternativ til svejsning
  • Mere frihed til udviklere/ingeniører i udviklingsfasen
  • Lave omkostninger til formværktøjer
  • Ensartet resultat og mål (lave tolerancer)

 

Ulemper:

  • Mindre udvalg af materialer
  • Mere tidskrævende end andre produktionsmetoder

 

Mere frihed i udviklingsfasen

Processen rummer mulighed for at indstøbe forskellige komponenter i det færdige emne. Det kan typisk være gevindbøsninger, studse eller gevindovergange. Rotationsstøbning giver udviklingsingeniører og designere store frihedsgrader når det gælder design af komplekse geometrier, ligesom der er mulighed for produktion af såvel små som meget store emner. Der er mange materialemuligheder ved rotationsstøbning, men PE er et meget udbredt materiale, specielt til olietanke, fedtbeholdere overløbsbakker o.l., da materialet har nogle glimrende kemikalieegenskaber.

Kontrol over tolerancerne

Det er muligt at styre tolerancerne på emnet via den tilførte mængde materiale. Processen involverer - forenklet set -  en hul form, der inden rotationsprocessen fyldes med materiale. Herefter opvarmes materialet og formen bliver udsat for en biaksial rotation. Det betyder, at materialet bliver fordelt med en ensartet godstykkelse i formen. Rotationen fortsætter under såvel opvarmning som nedkøling.